Hvad er overclocking?

Overclocking er, når man ændrer ved computeren's normale frekvenser, for at få den til at arbejde hurtigere. Overclocking har eksisteret lige så længe som processoren, og er et resultat af processorens fremstillings- og test-metoder.

Der er flere grunde til at det overhovedet er muligt at overclocke en processor. Den væsentligste grund er måden, som producenterne tester deres processorere på. Processorerne testes under "værste-falds" scenarier, hvor de udsættes for dårlig køling, ekstreme omgivelser (i form af høje rum-temperaturer) og meget høje belastninger. Hvis en processor ikke består denne test, så bliver den sat ned i hastighed (underclocket) og testet igen. Dette bliver man ved med, indtil man har fundet den højeste hastighed, som en given processor-type kan fungere ved under disse dårlige forhold. Dette kan man som overclocker udnytte! Ved at give processoren gode betingelser i form af god køling, kan man få den til at yde mere, end producenten egentligt havde testet den til at kunne, uden at dette går for hårdt ud over den.

I moderne fremstilling af processorer, vil man som producent naturligvis gerne have det højest mulige afkast af sin produktion. Dette omfatter at man skal holde omkostningerne i produktionen nede. En måde at holde omkostningerne nede er, at man indsnævrer mængden af forskellige processorer der produceres, og herefter sættes de ens processorer til at køre ved forskellige frekvenser, for derved at få det bredest mulige sortiment. Feks. kan en billig processor på 1Ghz være identisk med en dyrere udgave på 1,2Ghz, og det eneste der i virkeligheden adskiller dem, er den frekvens og multiplier, som producenten har låst processoren til. Dette kan man som overclocker udnytte! Ved at købe den billige processor og overclocke den, så har man fået den dyre udgave - sweet!

Når man overclocker, skal man huske, at det er umådeligt svært at gøre fysisk skade på hardwaren. Man nedsætter ganske vist hardwarens levetid, men de fleste processorer er designet til at kunne fungere i ca. 10 år. Ved at overclocke processoren, nedsætter man dens levtid relativt til graden af overclocket. Hvis man antager, at et overclock nedsætter en processors levetid med 50%, så har man forhøjet ydelse i de 5 år den holder. Og så spørger man sigselv: Hvornår har jeg sist haft en computer i 5 år? Normale symptomer på, at man har overclocket sit system for meget, vil oftest omfatte ustabilitet som følge af den ekstra varme, der udvikles.

Der findes forskellige former for overclockere. Man kan hovedsagligt inddele dem i 2 hovedgrupper, nemlig dem der overclocker, for at få mere ydelse ud af deres system, og dem der overclocker, for at konkurere med andre om hvem der kan forelægge de bedste resultater. For den sidstnævnte gruppe kan overclocking betragtes som en sport, hvor man hele tiden prøver på at hoppe højere eller løbe hurtigere end konkurrenterne.

« Forrige side Næste side »
Der er 0 kommentarer til denne side. Kommentarerne vises herunder - nyeste kommentar vises øverst! Klik her for at skrive din egen kommentar!.
Opdateret mandag d. 15. januar 2007 klokken 12:42
Der har været 27812 unikke besøg siden 26-09-2006
Copyright © 2006 - Torben Bruchhaus
Nope.dk - Danmarks Effektive Portal
Chart.dk
Valid HTML 4.01 Transitional