Hukommelse (RAM)

Det er vigtigt, at du bruger solide RAM-klodser (RAM - Random Access Memory), når du overclocker. Glem i den forbindelse alt om det såkaldte ValueRAM - med mindre du vil have grillede chips på et printbrædt til aftenskaffen! Du skal have noget RAM, der kan holde til høje frekvenser og den varmeudvikling der deraf opstår.

Hastighed
RAM'ens hastighed angives på flere forskellige måder. Den mest brugte er at man definerer hatigheden i et PC-tal (PC-3200, PC-4300, PC-5300, PC-6400 etc.). Dette tal fortæller hvor mange data der kan sendes pr. sekundt - eks. PC3200 = 3,200MB/Sek. Hastigheden kan også angives i et DDR-tal (DDR-400, DDR-533, DDR-667 DDR-800 etc.). DDR-tallet angiver den højeste frekvens, som RAM'en i følge producenten kan fungere stabilt ved. DDR står for Double Data Rate, og derfor skal DDR-tallet halveres, for at få den faktiske frekvens. Eks. arbejder DDR2-800 i virkeligheden ved 400Mhz, men da der kan håndteres 2 ting på samme tid, så dobles der op (meget lig med den effektive vs. den faktiske FSB-hastighed på processoren). Der bruges ofte et "2"-tal (PC2-XXXX, DDR2-XXX), til at indikere at der er tale om DDR2 RAM og ikke DDR RAM. Du kan ikke bruge DDR2 RAM i et DDR system vice versa. Når man overclocker, er det vigtigt, at RAM hastigheden altid er højere end (eller lig med) FSB hastigheden. Overstiger FSB frekvensen RAM frekvensen, så vil dette være en flaskehals. Hvis man har en identisk FSB og RAM frekvens, så kaldes dette for FSB1:DIMM1 eller FSB1:RAM1 (1-til-1) ydelse. Derfor er det en fordel at have hurtigt RAM til høje overclock og lidt langsommere RAM til mere moderat overclock. Hvis du feks. vil clocke din FSB til 300Mhz, så skal hastigheden på dine RAM også kunne klare at køre ved 300Mhz, da du ellers ikke kan ydnytte hastigheden optimalt.

Timings
Timings er en anden men ikke mindre vigtig del af RAM. Mange skænker ikke timings en tanke, når de køber RAM, men timings er vigtige, da de fortæller hvor stor en reaktionstid RAM'ene har. Timings oplyses som CAS Latency (CL), og jo lavere CL værdi jo hurtigere reagerer RAM'ene.

For at kunne forstå hvordan timings fungerer, skal du se RAM som et regneark, hvor der er rækker, kolonner og celler hvor data gemmes. Timings fortæller, hvor lang tid der går med at finde den rigtige celle og læse/skrive til den. Tiden er defineret i antallet af clock-cyklusser (strobes, herz) der går, inden RAM reagerer på en hændelse. Det virker sikkert som ufatteligt små marginaler, men husk at data flyder frem og tilbage i RAM konstant, og derfor bliver disse marginaler i det lange løb ret betydelige. Timings oplyses som 4 (eller 5) tal (4-4-4-12, 5-5-5-15 etc.). Jo lavere værdier – jo hurtigere opererer RAM’ene ved samme frekvens. Dvs. at CL4 RAM på 800Mhz er hurtigere end CL5 RAM på 800Mhz. Tallene i RAM’enes timings kaldes for tCAS-tRCD-tRP-tRAS (t = time, som ofte undlades):

tCAS (CAS latency time – Column Address Strobe)
Den tid det tager for RAM’ene at finde den rigtige data-kolonne.

tRCD (RAS to CAS delay – Row address to Column address Delay)
Den tid der går mellem RAS og CAS.

tRP (RAS Precharge – Row Address Strobe Precharge)
Hvor længe det tager, at lukke en hukommelses-række og åbne den næste.

tRAS (Precharge delay – Row Address Strobe)
Den tid det tager at finde den rigtige data-række.

Når RAM anvendes sker det efter følgende scenarie (forenklet):

  1. Den ønskede data-række sendes til RAM (RAS)
  2. RAM får tid til at finde rækken (RCD)
  3. Den ønskede data-kolonne sendes til RAM (CAS)
  4. RAM sender data til CPU (data-burst)
  5. Rækken "genoplades" så den kan gen-læses/-skrives sekventielt (RP)

« Forrige side Næste side »
Der er 0 kommentarer til denne side. Kommentarerne vises herunder - nyeste kommentar vises øverst! Klik her for at skrive din egen kommentar!.
Opdateret tirsdag d. 16. januar 2007 klokken 20:09
Der har været 32676 unikke besøg siden 24-09-2006
Copyright © 2006 - Torben Bruchhaus
Nope.dk - Danmarks Effektive Portal
Chart.dk
Valid HTML 4.01 Transitional